Hesselballevej 44, 6040 Egtved

Historisk ejendom med plads til flere familier, mange kvm udbygninger og 3,8 ha jord

Den store lind på gårdspladsen fra o. 1900 blev plantet samtidig med genopbygningen efter en brand i nogle staldlænger. Den står livskraftigt og viser sammen med bygninger og toppede brosten stedets store charme og sjæl.
'Dammen' er faktisk resterne af en voldgrav fra 1600-tallet, dengang kongehuset ejede stedet. Senere blev det en del af landets såkaldte ryttergodser (Koldinghus), som holdt den nationale hær kørende.
Alt er en del af oplevelsen her - og en del af historien om denne ejendom.

Det er ejer selv, der viser frem. Ring gerne og aftal tidspunkt med Kresten: 4027 4102 - eller ring Bedre Bolig Salg: 5055 7505

Hovedbygningen rummer en bolig på 271 kvm og en godkendt lejlighed på 70 kvm. Og desuden er her ca. 2.400 kvadratmeter udbygninger og i alt ca. 3,8 ha jord.
Det oprindelige tegltag er bibeholdt på én side, de oprindelige vinduer med forsatsruder på modsatte side.
I 'parken' bag huset kan eftermiddagen nydes i og omkring tehuset - lidt herskabelig har man vel lov at være.

Hovedhuset rummer meget af ejendommens oprindelige byggestil, og selvom ændringer er sket med tiden - ejendommen er trods alt fra 1843 (genopbygget efter brand) - er der rum med exceptionelt interiør og indretning, som passer med perioden.
'Nutidigt' er naturligvis køkkenet, der står i åben forbindelse med højloftet stue med sofa, stort landspisebord og brændeovn. Ikke desto mindre emmer det store højloftede rum af oprindelighed og historie i farvevalget og bevarede detaljer.

De godt 2.400 kvm udbygninger kan bruges til mange og forskelligartede formål. Kun fantasien sætter grænser: Heste, får eller andet dyrehold, håndværkserhverv, lopper, større gårdbutik og meget andet.

Velkommen til fremvisning af denne ganske specielle ejendom.